Olsen's bradepande pizza,
Dej:
50 gram Gær, frisk
3 dl. Vand
0.5 tsk. Salt
1 spsk. Olie solsikke/vindruekerne
100 gram durummel
400 gram Hvedemel
Sauce:
2 Løg, pillet vægt
1 spsk. Olie solsikke/vindruekerne
1 ds. Hakkede tomater, 400g
2 tsk. Oregano, tørret
Fyld:
2 Grøn peberfrugt el. 3 snackpeber el. måske 1 glas jajapenos ;-)
200 gram Medisterpølse. røget
1 glas Oliven. sorte. uden sten. i saltlage
200 gram Revet, mozzarellaost 45+
25 gram Parmesanost. revet
Gæren udrøres i det lunkne vand. Salt, olie og mel tilsættes, og dejen æltes godt igennem. Stilles til hævning et lunt sted ca. 1 time.
Sauce:
Løgene skæres i terninger og sauteres i lidt olie i en gryde, tomaterne tilsættes sammen med oregano. Småkoger ca. 10 min.
Peberfrugter skæres i tern, pølse og oliven skæres i skiver.
Dejen slås ned og rulles ud i en bradepandes størrelse. Dejen lægges i en smurt bradepande, og kanten foldes ned en gang hele vejen rundt.
Tomaterne fordeles i bunden. Peber, pølse og oliven lægges over tomaterne.
Drysses med mozzarella og parmesanost.
Bages i ovnen i 35-40 minutter ved 200 grader C. alm. ovn.